Sandberg gamingstol
Stolen kan indstilles på alle ledder og kanter, så du kommer til at sidde perfekt til en lang gaming-session.
18. marts 2024

Test: Er en gaming-stol bedre end en almindelig kontorstol?

Vi satte os for at undersøge, om gaming-stolen var den høje pris værd.

Test

Brugervenlighed
8/10
Byggekvalitet
8/10
Funktioner
7/10
Overall
7.7/10
Sandberg ErgoFusion Gaming Chair Pro

Gaming-udstyr til ligner til forveksling almindeligt tilbehør til computeren, men gaming-grejet er nærmest blevet en produktkategori for sig selv med blinkende LED-lys i millioner af farver og komponenter, der angiveligt er hurtigere og bedre end i det mere ordinære udstyr. Og så må vi heller ikke glemme prisen, der ofte har ofte fået en ekstra tand eller to opad for at udnytte, at gaming-folket er parat til at kaste ekstra penge på disken for at få en lille fordel i forhold til konkurrenterne.

Vi besluttede os for at udskifte den gamle trofaste kontorstol med en gamingstol fra Sandberg. Firmaet har tidligere fremstillet en stol med indbygget LED-lys, der fik strøm fra en powerbank under sædet, men den model, vi pakkede ud, havde ikke den slags lir.

Sandberg ErgoFusion Gaming Chair Pro leveres som et samlesæt – lidt i stil med IKEA-møbler. Samlingen af de forskellige del tager cirka 15-20 minutter, og det er ret lige til, når først du har fået sorteret de mange skruer, så de havner de rigtige steder i stolen.

Delene er solide, og vi var ikke bange for at delene skulle gå i stykker under monteringen. Det endelige resultat så flot ud, og føltes nærmest luksuriøst at plante måsen i. Stolen har fine indstillingsmuligheder. Du kan køre den op og ned, armlænene kan drejes, du kan rette på hovedstøtten og du kan vippe ryglænet bagover. Og så kan den selvfølgelig dreje rundt om sig selv og rulle på sine fem robuste hjul.

Det eneste, der giver en smule indtryk af gaming-udstyr, er mærker med Sandbergs logo, som du kan sætte fast på stolen.

Pris- og kvalitetsmæssigt er en sammenligning med IKEA-møbler ikke helt skæv. Det er nok ikke en stol, der holder længe nok til at gå arv i familien, men som en alsidig stol til både spil og kontorarbejde ved pc’en rammer den skiven meget godt.

Morten Skeldal

Morten er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og San Fransisco State University. Han har skrevet om computere og IT-branchen siden 1990'erne, og han har været besat af elektronisk legetøj til hjemmet, siden han første gang spillede Asteroids på en Atari 2600.
-
Han arbejdede i mange år for computermagasinet Komputer for alle og har desuden skrevet for Computerworld og leveret stof om ny teknologi til Illustreret Videnskab, Bilmagasinet, Penge & Privatøkonomi, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Børsen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Black Friday
Previous Story

Hvad er Black Friday?

Faneblade fra Microsoft Edge i Windows
Next Story

Microsoft Edge: Hvordan samler jeg alle faneblade som ét vindue?

Latest from Blog

Gå tiltops

Don't Miss

Gaming-musen Razer Viper V3 Pro i sort

Test: Razer Viper V3 Pro – (næsten) perfekt mus til spil

Razer Viper V3 Pro er en fantastisk mus til skydespil,
JBL Authentics 500

Test: JBL Authentics 500: En alsidig højtaler med nuanceret lyd

JBL Authentics 500 er en Bluetooth-højttaler med mange gode ekstrafunktioner.